Af: Gitte Schramm
I en tid hvor mediebilledet i stort omfang omhandler krise, recession og fyringer kan det være svært at bevare optimismen og det gode humør, hvis man er jobsøgende.
Jeg arbejder løbende som konsulent for en større virksomhed og for 2 måneder siden blev jeg kontaktet af HR-afdelingen for en speciel opgave.
Virksomheden havde en mellemleder, som var blevet opsagt nogle måneder forinden. Marie var ikke blevet fritstillet, men arbejdede fortsat i virksomheden.
Nu var der kun 2 måneder tilbage, hvor Marie fik udbetalt løn. Og dertil kommer, at Marie er single, eneforsørger og har lige købt lejlighed. Situationen var altså kritisk.
Marie og jeg holdt et møde, hvor vi drøftede situationen, og lagde en strategi for jobsøgningen.
Desuden blev vi enige om, at vores målsætning skulle være, at Marie skulle have job indenfor 2 måneder.
Jeg er normalt et meget optimistisk menneske, men hvis jeg skal være helt ærlig, var jeg noget tvivlende til, om projektet ville lykkes.
For det første er der selve det faktum, at der er krise/recession, og der er mange ansøgere til de få job, som der annonceres.
Og ikke nok med det så var det højsommer – juni/juli – hvor dansk erhvervsliv er på vågeblus og alt og alle er på sommerferie. Oddsene var helt nøgternt betragtet ikke for gode.
Marie arbejdede benhårdt med sin jobsøgning hver eneste dag i de kommende måneder – og selv i juli, da alt og alle var på ferie. Det var helt håbløst at få kontakt med nogen, men Marie fortsatte ufortørnet sin jobsøgning.
Og her i sidste uge præcis fredag d. 31. juli fik Marie job – og det var ikke bare et job, men præcis den type job og den type arbejdsopgaver, som hun havde ønsket sig. Så det lykkedes altså ”against all odds”.
Nu kommer så spørgsmålet, hvad var det som bevirkede, at det lykkedes for Marie:
Marie arbejdede benhårdt mange timer hver evig eneste dag med sin jobsøgning.
Hun brugte sit netværk igennem processen, hvor hun rent faktisk kom i betragtning til nogle job.
Hun var ikke bange for at være opsøgende, og for at kontakte og ringe til mennesker/virksomheder, som hun ikke kendte.
Hun gik meget målrettet til værks med sin jobsøgning.
Hun havde en professionel sparringspartner.
Den udslagsgivende faktor for, at det kun tog 2 måneder at få ønskejobbet i hus, var helt sikkert hendes enorme indsats og at hun ikke var bange for ”kold kanvas”.
Så for alle jer der sidder derude, og er jobsøgende håber jeg, at historie kan være en inspirationskilde og en solstråle historie, der fortæller, at det kan altså godt lade sig gøre at få job på kort tid.
Så lad dig ikke slå ud af finanskrisen, men tro på, at det lykkedes, og gør den indsats der skal gøres.
Held og lykke med jobsøgningen.
Copyright JobCard - Kopiering kun efter skriftlig aftale
Mary Fries, den
19-01-2010 11:33:41
Jeg hedder Mary Fries, 45 år, stammer fra Sri Lanka, bor i Danmark 15 år.
Jeg er uddannet folkeskolelærer, og har undervisningserfaring til børn i alderen fra 5 år til 12/13 år.
I Danmark har jeg arbejdet som pædagogmedhjælper i flere forskellige institutioner(børnehave, fritidshjem, SFO og børneklub).
Udover pædagogmedhjælper stillinger, har jeg også arbejdet som kontormedarbejder, rengøringsassistent, kantinemedarbejder, og m.m.
Jeg er ansvarlig, servicemindet person. Jeg vil samarbjede med alle type mennesker.
Jeg er ledig siden 1. maj 2009, og søger en flex job (pga, jeg lide af kronisk muskler smerter.
Jeg forstår ikke dette.
Selvom jeg sender hver dag mange ansøgninger, bliver jeg ikke til nogen jobsamtale.
Hvorfor det?
Hilsen
Mary
Mathilde Heiberg, den
22-02-2010 21:56:49
Det giver mig stor motivation at læse denne historie. Jeg har lige afsluttet min barsel, og skal til at søge job med min titel som cand.mag. i organisationskommunikation. Jeg er forberedt på at det er udfordrende for en nyuddannet, som mig, at kæmpe mig ind på arbejdsmarked. Men det er godt jeg har opdaget Jobcard, så ved jeg at der er hjælp at hente, når motivationen begynder at dale.
Tak for solstrålehistorien i krisen.
Hilsen Mathilde