Dine forventninger

Lad os se på dine forventninger og virkelighedsopfattelse. Vi starter på det overordnede niveau:

Hvad er dine forventninger til dit liv generelt?

Har du positive eller negative forventninger?

Hvordan opfatter du dine medmennesker?

Har du positive eller negative forventninger?

Har du som udgangspunkt en forventning om, at andre mennesker vil dig ondt eller godt?



Lad os gå ned på et mere specifikt niveau:

Hvilke forventninger har du til dit nuværende job?

Hvilke forventninger har du til din videre karriere?

Hvordan forventer du, din jobsøgning vil forløbe?

Vil det være let, eller bliver det en kamp?

Hvordan bliver dit næste job?

Får du drømmejobbet eller bare et nyt job?



Når du svarer på ovenstående spørgsmål, skal du prøve at svare så umiddelbart som muligt, altså hvordan du umiddelbart forestiller dig scenariet, idet du herved får det bedste billede af dine forventninger og din virkelighedsopfattelse.

Prøv med de enkelte svar in mente at afdække, om der ligger begivenheder fra fortiden til grund for eventuelt negative forventninger.

Prøv også med din forstandsmæssige del af hjernen rent intellektuelt at finde saglige argumenter, der argumenterer imod dine forventninger.

Har du eksempelvis en forventning om, at det vil være svært for dig at finde et nyt job. Hvordan kan du så vide, at det er sandt?

Du ved det jo rent faktisk ikke, for du har ikke prøvet. Og virksomhederne mangler folk! Jobmarkedet er godt. Desuden er der stor efterspørgsel efter folk med lige præcis dine kvalifikationer etc.

Prøv også videre frem ved forskellige situationer at stille spørgsmål ved dine tanker og dermed dine forventninger og din virkelighedsopfattelse.

Spørg dig selv: ”Hvordan kan jeg vide, at det virkeligt er sandt”? Prøv at se situationen fra andre synsvinkler og perspektiver.




DUCAS ApS - Industrivej 7 - 2605 Brøndby - Tlf. 88 33 66 86 - CVR nr. 29786186