Hjernens konstruktion

Hjernen består af tre dele med forskellig tidsmæssig udvikling og funktion samt et styrende center

  • Urhjernen/reptil hjernen (Instinkter)


  • Hjernens limbiske system (Følelser)


  • Storhjernen (Forstand/intelligens)


  • Forreste pandelapper (Det styrende center)


Reptil hjernen

Reptilhjernen tager sig af instinkter og drifter. Denne del af hjernen skal sikre overlevelsen ved at sikre, at du får stillet din sult, at du får parret dig, og at du forsvarer dit territorium.

Det limbiske system

Det limbiske system er det område i hjernen, som styrer hukommelsen og den instinktive adfærd. Det er også det limbiske system, der styrer vore følelser samt skaber de følelser, der fylder bevidstheden. Vrede, sorg, frygt og glæde er alle følelser, der har rod i nervecelleaktiviteten i det limbiske system.

Neocortex

I neocortex foregår de logiske og matematiske processer, og derfor er det denne del af hjernen, der har med sund fornuft, rationale og vurdering at gøre. Den kaldes også for den kognitive hjerne, som er latin og betyder forstandsmæssig.

Neocortex er den egentlige hjernebark og dermed det yderste lag af hjernen, der består af en højre og en venstre hjernehalvdel, hvor den højre overvejende er kreativ og musisk orienteret, mens den venstre hjernehalvdel primært er logisk og sprogligt orienteret.

Pandelapperne

De forreste pandelapper betegnes som det styrende og koordinerende center, hvor også evnen til empati og medfølelse er placeret.

For nemheds skyld kan hjernen opdeles i:

  • Den gamle hjerne:


  • Den mere primitive og dybere del (reptil- og limpiske hjerne), der har med følelser og lidenskaber at gøre.

  • Den nye hjerne:


  • Hjernebarken, neocortex eller den forstandsmæssige og rationelle hjerne.








DUCAS ApS - Industrivej 7 - 2605 Brøndby - Tlf. 88 33 66 86 - CVR nr. 29786186