Under en
jobsamtale vil du sandsynligvis også blive stillet en række mere eller mindre nærgående spørgsmål omkring din person og faglige kvalifikationer.
Interview, hvor der indgår en række
spørgsmål er en vigtig del af en jobsamtale.
Frem for, at du skal til at overveje svaret under selve jobsamtalen, anbefaler vi, at du på forhånd forbereder et kvalificeret svar. Specielt på de spørgsmål, som du måske tidligere har haft svært ved at svare på.
Nedenstående er en generel liste over spørgsmål, som du kan blive konfronteret med ved en jobsamtale.
Du skal ikke forvente at få stillet samtlige spørgsmål, men der er nogle klassikere, der plejer at gå igen - eksempelvis spørgsmålet om styrker og svagheder osv.
- Hvem og hvad er du?
- Hvad er dine stærke sider?
- Hvad er dine svage sider?
- Har du noget imod at deltage i en test?
- Blev du opsagt?
- Hvorfor var det lige dig, der blev opsagt?
- Hvad kender du til vores virksomhed?
- Hvorfor ønsker du at arbejde hos os?
- Hvad kan du tilføre vores virksomhed, som andre ikke kan?
- Hvad synes du, er det mest attraktive ved jobbet?
- og hvad synes du, er det mindst attraktive?
- Hvorfor skulle vi ansætte dig?
- Hvad lægger du jobmæssigt vægt på?
- Hvad er din opfattelse af dette job?
- Hvad forstår du ved et godt samarbejde?
- Hvad er den største fejltagelse, du nogensinde har begået?
- Hvor længe forventer du at være ansat hos os?
- Hvilken lederstil anvender du?
- Er du en god leder?
- Hvilke eksempler kan du give på det?
- Mener du at have kvalifikationer til større lederstillinger?
- Hvad lægger du selv vægt på, når du ansætter medarbejdere?
- Har du nogensinde måttet afskedige medarbejdere?
- Hvad var årsagen?
- Hvordan tacklede du situationen?
- Hvad er det vanskeligste ved at være leder?
- Hvorfor ønsker du at forlade dit nuværende job?
- Hvor mange børn har du?
- Hvordan klarer de sig udviklingsmæssigt og helbredsmæssigt?
- Hvad beskæftiger din ægtefælle sig med?
- Hvorfor forlod du dit forrige job?
- Hvilke goder mister du i dit nuværende job?
- Hvilke værdier sætter du mest pris på i dit nuværende job?
- og hvilke mindst?
- Hvad mener du om din nuværende chef?
- Hvad mener du, dette job bør aflønnes med?
- Hvad er dine langsigtede mål?
- Hvad mener du om dit hidtidige karriereforløb?
- Hvordan er din økonomi?
- Hvor mange sygedage har du haft inden for de sidste 12 måneder?
- Hvor fleksibel er du?
- Er du villig til at videreuddanne dig?
- Hvad laver du i fritiden?
Når du skal til jobsamtale, kan vi anbefale dig at prøve at besvare de forskellige spørgsmål, som du måtte blive stillet ved en jobsamtale på Jobsamtale-Generatoren.
Det er en god træning, og du vil hurtigt finde ud af, hvilke spørgsmål du har problemer med at svare overbevisende på. Men her er det så et spørgsmål om, at du arbejder og øver dig på at svare på en overbevisende og troværdig måde.