NYHEDER

29. december 2011

DUCAS starter nyt undervisningsforløb i Vordingborg

Jobcenteret i Vordingborg har valgt DUCAS som ny samarbejdspartner i 2012 i f.t. udbuddet af jobsøgnings-, vejlednings- og opkvalificeringsaktiviteter for arbejdsmarkedsparate ledige. Der er tale om to forskellige forløbstyper med varighed fra seks til 13 uger). DUCAS, der er eksperter inden for beskæftigelsesprojekt-verdenen, har haft en særdeles positiv udvikling – den gennemsnitlige vækstrate målt på omsætning er således 53% over de sidste to regnskabsår. I samme periode har DUCAS afviklet mere end 59.000 ”mande-aktivitetsdage”, og hver dag deltager ca. 600 kursister på et forløb.

DUCAS starter nyt undervisningsforløb i København

Ligeledes har DUCAS vundet udbud hos Jobcenter København, som pr. 1. januar 2012 sender kursister afsted på afklaring- og jobsøgningsforløb af varighed fra 1, 4 - 26 uger. Undervisningen finder sted i Tårnby og Valby.


Pressemeddelse fra "Jobrådgivernes Brancheforening" - 23. december 2011


Ledige er tilfredse med de private jobrådgivere


75% af de ledige er glade for den hjælp, de får fra de private jobrådgivere, og er enige om, at jobrådgiverne er kompetente til deres arbejde. Det viser ny tilfredshedsundersøgelse foretaget af Epinion.

De ledige er enige om, at de private jobrådgivere kan give den rette støtte, når man skal tilbage på arbejdsmarkedet. Det viser en ny tilfredshedsundersøgelse foretaget af Epinion på vegne af Jobrådgivernes Brancheforening.

Her svarer 75% af de adspurgte, at de er tilfredse eller meget tilfredse med forløbet hos de private jobrådgivere. Det står i skarp kontrast til det billede af stor utilfredshed, der har tegnet sig i medierne. Derfor vækker undersøgelsens resultater også begejstring hos brancheforeningens medlemmer, fortæller Jørgen Borre Larsen, der er direktør for Jobrådgivernes Brancheforening.

”Vi har været udsat for voldsom kritik i medierne, men har nu fået dokumentation for, at de ledige faktisk er tilfredse med den hjælp og de tilbud, de får hos vores medlemmer”.

Tilfredshedsundersøgelsen, der er foretaget af Epinion på vegne af Jobrådgivernes Brancheforening, viser at 86% af de adspurgte synes, at jobrådgiverne er kompetente til deres arbejde.

De ledige svarer også, at de føler sig mere parate til at komme i uddannelse og nyt job efter forløbet hos private jobrådgivere. Det er både den konkrete hjælp til at finde et arbejde eller komme i uddannelse, der har betydet noget, men 77% svarer også, at den inspiration eller motivation de har fået, har været vigtig og rykket dem tættere på arbejdsmarkedet.

”Vi er glade for, at så mange har været tilfredse med det forløb vores medlemmer tilbyder. Vi vil nu fortsætte det gode arbejde og lytte til de ledige, så tilfredsheden fortsætter”, siger Borre Larsen.

I 2011 har godt 90.000 ledige haft et forløb hos de private jobrådgivere. Størstedelen af de adspurgte i undersøgelsen har enten været i aktivering eller afklaringsforløb.

Jobrådgivernes Brancheforening repræsenterer de private aktører på beskæftigelsesområdet, og foreningen har 29 antal medlemmer. I offentligheden er de private jobrådgivere ofte refereret til som ”de andre aktører”. Jobrådgiverne bruges af kommunerne til at hjælpe de ledige nærmere mod arbejdsmarkedet, og kan inddrages i hele beskæftigelsesindsatsen.



DUCAS ApS - Industrivej 7 - 2605 Brøndby - Tlf. 88 33 66 86 - CVR nr. 29786186